Kennel Ayla's Klan's Logo
 
  Startside
  Stamtavle
  Udstillinger

Hvalpe 2005

Hvalpe 2009

Store Hvalpe

  Shammie

  Creb

  Durk

 

Ayla

  Ayla er en sortplettet tæve. - Født den 17.4 2002. - Højde 55 cm, vægt 24 kg.
                     
                         Fuld tandsæt - Hofter & Albuer  - HD'A & AA'0
                    
                      Høretest - BEAR : +/+ - Fuldt hørende på begge ører.

 


Vores første morgen sammen.

Se - jeg kan gå pænt nu.

Er træt nu, og vil se Wimbledon

Den første Baby udstilling i Silkeborg 4½ mdr. gammel

Mormor Sauterne lærte mig, at svømme i Silkeborg Søen, efter udstillingen
 
Det smager da godt uhm.. en  okseknogle, hedder det.

Ayla har fra dag 1 været et unikum, måske fordi vi fik en ret barsk start, da det endte med, at jeg måtte hente hende hjem direkte fra dyrlægen, med et voldsomt skinnebensbrud.

Der var sket det uheldige, at opdrætteren anden tæve, ved et uheld var landet på hendes venstre bagben, og det kunne den lille præcis 8 ugers, hvalps ben selvfølgelig ikke klare...

Så gode råd var dyre, da hun jo blev købt til udstilling og avl, - for ingen kunne nu garanterer mig, at hun ikke blev halt.

Ugen før havde hun været fuld af energi, og travlt optaget af en lille golfbold, som hun legede snigende indianer med under en barnevogn, frem og tilbage gik det, jeg var faldet pladask for hende, og kunne ikke bare tage en af de andre.. så der var ikke andet at gøre end satse, - hvilket jeg da heller ikke skulle komme til at fortryde...

For heldigvis endte alt godt, men det var noget af et projekt at holde den lille krudtugle i ro, i hele 5 uger, og fantasien var stor, for at finde på stille lege, så hun ikke kedede sig, og der med belastede sit ben for meget.
 

Zico, er min gode veninde og vi leger så tit, vi kan

Stå pænt, si'r du - og så' i sne ?? Der skal man da lege..

Ligger i frø stilling, og leger med en af mine piver.
 


Det er min kæp, jeg fandt den først i dag - men Zico finder heldigvis bare en anden. Hvis vi da ikke trækker i hver sin ende.. det er nemlig også sjovt.


Kattegatsbølger var kæmpe store, og de larmede, så man ikke kunne høre andet... fint med mig...

Jubiii, en helt ny stor rund seng... Nu kan jeg rigtig snurre rundt, ligge på ryggen uden at tabe min dyne, den er også dejlig blød

 

Ayla vil selvfølgelig, som alle Dalmatiner gerne ligge i min seng, men hun spø'r først - og bliver der sagt nej, ikke i dag - går hun pænt tilbage til sin egen seng....
Det samme gælder for møblerne i stuen - og hun kunne ikke drømme om, at hoppe op nogen af stederne, når hun er alene hjemme. Hvor hun i øvrigt heller intet har ødelagt....

Hun leger både med hanner og tæver, uden nogen ballade. Hun elsker bolde og en god fodboldkamp, og hun er kanon skrap med en fodbold.

Kun i én situation kniber det lidt... Og det er når vi er ved stranden.... eller bare der er vand i nærheden..
Hun plasker i.. og jeg har mere end én gang måtte ud og hente hende, hvor vi ikke var helt enige om, at det nu også var badevandstemperatur.. Eller værre endnu.. vandhuller af alle slags...

En anden fornøjelse er Golfbanens vandgrav... hvilket absolut ikke er populært.... uha.da.da

 

AYLA  UDSTILLING 2003, Som  Ung-hund og i mellem-klassen..

,
Da Ayla var 13 mdr. gammel vandt vi det første
CK (Certifikat kvalitet) og så oven i købet på.... -  DKK's store Cruft udstilling i Hillererød..... - først fik vi en 1. præmie hvor hun  blev bedste ung-tæve, og da dagens bedste  tæve skulle kåres blev Ayla nr.4. - Med så mange Sehr guth - fra Dommer Horst Kliebenstein fra Tyskland, " så'  det var noget der blev bemærket"..... Desværre negativt, men sådanne, er der jo desværre også nogle af... i dette miljø...... hvis det da ikke lige er deres eget opdræt der vinder......

Hvad jeg nemlig ikke vidste på det tidspunkt var, at Sehr guth er betegnelsen for Certifikat, når man udstiller i Tyskland..... så' det ødelage heldigvis ikke min stolthed den dag..... Vi havde slet ikke brug for broen på vej hjem, jeg kunne ha' gået på vandet......

2 mdr. senere fik Ayla igen et CK. denne gang, også af en Tysk Dommer, Jens Bome på udstillingen i Silkeborg hvor hun også fik, 1. præmie... og nu hvor hun var blevet 15 mdr, blev hun bedste mellem-klasse tæve ... samt dagens 3. bedste tæve..... igen med en meget stolt ejer i den anden ende af snoren.....

 

AYLA  UDSTILLING 2004... Nu i Åben klasse da hun er blevet 2 år den 17. april



Her er vi på vores første dobbelt udstilling i Vig i Nykøbing Falster den 22 -23. Maj 2004 og det er her den Norske dommer Arne Foss der dømmer.... Ayla fik en meget flot kritik.... meeeen desværre blev den afsluttet med et begreb vi nu i Åben-klasse skulle komme til at møde mange flere gange....

(Citat - Jeg kunne ønske mig lidt kraftigere snude parti, samt lidt kraftigere benstammer....)...   Hvilket gjorde, at hun fik en hel del 2, præmier, på nogle super gode kritikker.....  Ingen tvivl om, at det var grunden til, at hun desværre alldrig blev Champion.... I følge flere af de gamle udstillere og opdrættere, der så hendes kritikker...

På samme måde gik det dagen efter, med den Engelske dommer  Joan Atkinson der også var inviteret af DDK... ??? Senere gik det op for flere af os..... AT man i Norden samt Holland, var begyndt, at avle vores dejlige race meget større, kraftigere og muskuløse.. end den oprindelige type, som bl.a   Ayla.... og som det er beskrevet i DKK's & FCI standard beskrivelse for Dalmatiner racen.... meget, meget sørgeligt......

 

 

Ayla på den nye Golfbane, marts 2005..    Lavet på det grønne område og de marker hvor jeg luftede mine hunde i knap 20 år, og som i dag bliver kaldt 1000 års skoven... Der er det nu stadig rigtig dejligt, at opholde sig.... hvis vi bare ikke lige kommer for tæt på golfspillerne.....


   Er der slet ingen af de dér sure mennesker - der        altid tror, de ejer vandet, her i dag ??


Jeg tror ikke der er nogen i dag... så jeg  snupper mig lige en svømmetur, Uden skæld ud - og de der kæppe, som de altid truer, at slå mig med !! *Fnys*

Hvilken fryd.. Ingen golfspiller dét måtte bare udnyttes.


At udstille Ayla var nemt, når jeg sagde stå, så flyttede hun ikke en pote, før hun fik lov, og hun trak heller aldrig, når vi løb.... (2004)


Ayla, har her, igen mistet hørelsen.... heldigvis kommer den tilbage igen - meeen det kan godt tage lang tid...

  Ayla blev Mor i 2005                                                                       


Ayla hyggede sig med sine første hvalpe (2005)

OG Shammie som jo blev boende hos os ... er meeeget forkælet, af Ayla... Men samtidig har de også utroligt meget glæde af hinanden.


Det kan være farligt, at komme til udstilling, - I Vejen var der et ægtepar, der gerne ville købe, én af os - lige meget hvem !!!  Mor sagde heldigvis... NEJ... DE 2 HER ER IKKE TIL SALG !! Men vi skal snart have hvalpe igen... og dem må i meget gerne købe en af....


Ayla opdagede vidst ikke jeg kravlede over i hendes seng... jeg må ligge helt stille - det er jo nat, - og der vil Ayla bare ha' sin egen seng.... underligt, for hele dagen må jeg gerne ligge i den samme seng, som hun gør, eller helt tæt ind til hende...... Det brud Ayla desværre fik på sit skinneben, som hvalp... har hun stadig gener efter.. Så' om natten vil hun kunne rulle rundt i sengen, som hun har lyst til.. Så sin nat seng vil hun have helt for sig selv.... den er privat...

 

Ayla og Shammie, har et utroligt godt forhold.... de leger, og deler alt, selv kødben - og de kan også spise af den samme skål...
Ayla's tolerance med Shammie er utrolig stor, faktisk alt for meget... for de noget guf, og Shammie spiser sit hurtigt, ja, så for hun lige en bid af Ayla's også... godt de leger så meget, ellers ville det være umuligt at holde Shammie slank... Men når Ayla endelig siger fra over for Shammie... så virker det.... den lille stopper med det samme... det gør hun ikke når det er mig der irettesætter hende, så trækker hun den gerne en meter eller 3....
 

 

I 2009 fik Ayla sit sidste kuld hvalpe..


En meget hård fødsel af 7 drenge og 2 piger.... det gik kun godt, fordi Shammie var her... ellers var det endt med et kejsersnit.... for efter den første hvalp var født... havde Ayla bare ikke flere kræfter.... Men Shammie slikkede og masserede, til alle var født naturligt.... Sådan må det foregå i naturen... man hjælper hinanden... Og jeg så ikke skygge af afføring fra dette kuld... Og i øvrigt heller ikke året efter... da det blev Shammie's tur til, at få hvalpe...

 

 

 


Og de deles om. at passe og nyde hvalpene... her er den sidst fødte og største hvalp, kun ca. en ½ time gammel...

Meen dagen efter kastede Shammie også store klumper af hundehår og blod op, de var hårde som sten.. Men alle hvalpe overlevede... helt bestemt hendes fortjeneste...


Og hun legede utrætteligt med hvalpene.....

En stor lykkelig Klan.... der stadig vokser....

                                                                  Top