FCI Standart Nr.153
14.04. 1999 (GB) (ORG 14.04.99 )
DALMATINER
(DALMATINAC)
Oprindelsesland: Dalmatien, Den
Kroatiske Republik
Anvendelse: Selskabshund,
familie hund. Kan let trænes til en række andre formål.
Klassifikation: FCI Gruppe 6
(Støvere, schweisshunde og beslægtede racer),
Sektion 3 (Beslægtede racer).
Uden brugsprøve.
Historie: Dalmatinerens oprindelse
er indtil i dag uklar og bygger alene på formodninger. Ud fra
afbildninger, fundet i de old-ægyptiske Faraoners grave, og svarende til
malerier, der
går tilbage til perioden fra 16. til 18.århundrede, kan man antage, at
Dalmatineren har
eksisteret i flere tusind år. Kirkelige optegnelser fra det 14. århundrede og
fra 1719
antyder klart, at racen er opstået i Middelhavsområdet og især i egnene omkring
den
Dalmatiske kyst.
De tidligste afbildninger af racen kan findes på billeder af italienske malere
fra det 16.
århundrede og i en fresco i Zaostrog (Dalmatien), som kan dateres til ca 1710.
Et værk af Thomas Bewick, udgivet i 1792, indeholder en beskrivelse og tegning
af en
Dalmatiner, som Bewick betegner ”The Dalmatian or coach Dog”.
Den første standard for Dalmatiner blev skrevet af en englænder ved navn Vero
Shaw
i 1882. I 1890 blev denne standard overført som den officielle racestandard.
Helhedsindtryk: Dalmatineren er en
meget harmonisk hund, karakteristisk plettet, stærk, muskuløs og
energisk. Den har et harmonisk omrids, er hverken grov eller tung, og som
tidligere
”coach dog” er den i besiddelse af stor udholdenhed, selv ved god fart.
Proportioner: Forholdet mellem
kropslængde og skulderhøjde er som ca 10 til 9.
Forholdet mellem længden af skalle og næseparti er som 1 til 1.
Temperament: Åben og venlig,
hverken sky eller tilbageholdende, uden nervøsitet eller aggressivitet.
Hoved: Af god længde.
Skalle : Flad, ret bred mellem ørerne, med veldefinerede tindinger. Let pandefure. Fuldstændig uden rynker.
Stop : Moderat markeret.
Næse : Selve næsen er altid sort hos den sortplettede variant, altid brun hos den brunplettede.
Næseparti : Langt og kraftfuldt, aldrig spidst og spinkelt. Næseryggen er lige og parallel med skallens overlinie.
Læber : Tørre, slutter ret tæt til kæberne, ikke hængende. Komplet pigmentering er ønsket.
Kæber, bid : Stærke kæber med
perfekt og regelmæssigt saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt
overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Der ønskes et
komplet tandsæt (42 tænder i henhold til tandformlen). Tænderne er hvide og
placeret regelmæssigt.
Øjne: Ansat moderat langt fra
hinanden og middelstore. De er runde, klare og funklende,
med et intelligent og opmærksomt udtryk. Øjenfarven er mørkebrun hos
sortplettede
hunde, lysebrun til ravfarvet hos brunplettede. Øjenrandene er fuldstændig sorte
hos
sortplettede hunde, fuldstændig leverfarvede hos brunplettede. De slutter tæt
til øjet.
Ører: Ret højt ansatte, moderat
store og ret brede ved basis. De bæres tæt ind til hovedet og
bliver gradvis smallere nedefter mod den afrundede spids. De er af fin struktur,
med
godt brudte aftegninger og foretrækkes plettede.
Hals: Ganske lang, smukt buet og gradvis smallere mod hovedet. Uden løs halshud.
Krop:
Manke : Veldefineret.
Ryg : Kraftfuld, vandret.
Lænd : Tør, muskuløs og let hvælvet.
Kryds : Meget let faldende.
Bryst : Ikke alt for bredt, men dybt og rummeligt. Underbrystet skal nå
til albuerne. Forbrystet
ses tydeligt i profil. Ribbenspartiet er velproportioneret og langt, smukt
hvælvet, aldrig
fladribbet, tøndeformet eller deformt.
Flanker : Smalle.
Underlinie : Bugen er tydeligt optrukken mod lænden.
Hale: Når cirka til haseleddet. Den er kraftig ved roden og aftager jævnt
i tykkelse mod
spidsen, aldrig grov. Hverken for lavt eller for højt ansat. I ro bæres halen
hængende
med en let kurve opefter i nederste tredjedel. Under bevægelse bæres halen
højere,
men aldrig opefter (muntert) eller oprullet. Den foretrækkes plettet.
Lemmer
Forparti: Forbenene er fuldkommen lige, med stærke, runde knogler helt ned
til poterne.
Skuldre : Moderat skråtliggende, tørre og muskuløse.
Albuer : Slutter tæt til kroppen, hverken ind- eller udaddrejede.
Håndrod : Stærk, let fjedrende.
Bagparti: Afrundet, muskuløs og tør. Set bagfra er bagbenene lodrette og parallelle.
Knæ : Velvinklede.
Underlår : Stærke.
Haseled : Kraftigt og velvinklet.
Poter: Runde og kompakte, med godt
hvælvede tæer (kattepoter). Trædepuderne er runde,
robuste og elastiske. Kløerne er sorte eller hvide hos den sortplettede variant,
brune
eller hvide hos den brunplettede.
Bevægelse: Stor frihed i bevægelsen. Glidende, kraftfuld og rytmisk
aktion med lange skridt og godt
fraskub fra bagparten. Set bagfra bevæges benene parallelt, og bagpoterne træder
i
forpoternes spor. Korte skridt og padlende bevægelse er ukorrekt.
Pels:
Hårlag : Kort, hårdt, tæt, glatliggende og glansfuld.
Farve : Grundfarven er rent
hvid. Den sortplettede variant har sorte pletter, den brunplettede
har brune pletter, som ikke må flyde sammen, men skal være runde, veldefinerede
og
så jævnt fordelt som muligt. Størrelsen er 2 - 3 cm i diameter. Pletterne på
hoved, hale
og ben er mindre end pletterne på kroppen.
Størrelse: Den generelle harmoni er af
primær betydning.
Skulderhøjde: For hanner 56 til 61 cm,
for tæver 54 til 59 cm.
Vægt: For hanner ca 27 til 32 kg, for
tæver 24 til 29 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en
fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• ”Bronzing” (forbigående bronze-agtig
misfarvning af de sorte pletter).
Diskvalificerende fejl:
• Tydeligt over- eller underbid.
• Ektropion, entropion. Glasøjne. Uens farvede øjne.
• Blå øjne.
• Døvhed.
• Begrænset aftegning (patch) omkring
øjnene (monokel) eller andre steder (hindrer
dog ikke anvendelse i avlen).
• Trefarvet pels (både sorte og brune pletter hos samme hund).
• Lemon eller orange pletter.
• Meget sky eller aggressiv opførsel
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler
i pungen.
Anbefaling: For at reducere tilfælde af døvhed hos Dalmatiner
(20-30%):
• Dobbeltsidigt døve og hunde med blå
øjne bør ikke anvendes i avlen. Det samme
bør ideelt gælde ensidigt døve hunde.
• Hunde med begrænsede aftegninger (patch)
omkring øjnene (monokel) eller andre
steder, bør ikke udelukkes fra avlen.
• Hanner med pigmenteret pung
foretrækkes.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 14 APRIL
1999
Oversættelsen godkendt af
DKK’s Standard Komité, SEPTEMBER 2001
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 1994 ¤ ¤ ¤
Kopieret fra DKK Maj 2007